TRAQDOKUMENTATION

Danske virksomhedssites, august 2026

Undersøgelsen blev gennemført den 11. august 2026. 32 danske virksomhedssites blev analyseret mod 8 automatiske kontroller afledt af WCAG 2.1 samt fire tekniske parametre, der afgør, om et site kan læses af maskinelle agenter.

Til sammenligning blev 21 danske bureauer, der selv sælger webtilgængelighed eller søgemaskineoptimering, undersøgt med præcis samme måleværktøj.

Rådata og målescripts er offentliggjort i bunden af siden for fuld reproducerbarhed.

Hovedresultater

Parameter Observeret resultat
Sites der fejler mindst én automatisk kontrol 30 af 32 (94 %)
Gennemsnitligt antal fejl pr. site 2,2 af 8
Sites der overhovedet nævner tilgængelighed 4 af 32 (12 %)
Sites med llms.txt 5 af 32 (16 %)
Sites med strukturerede data (JSON-LD) 19 af 32 (59 %)
Sites der blokerer AI-crawlere 0 af 32 (0 %)

Det mest markante resultat i undersøgelsen er ikke mængden af tekniske fejl, men de 12 procent: Selvom kravene trådte i kraft den 28. juni 2025, har næsten ni ud af ti undersøgte danske virksomhedssites ingen tilgængelighedsoplysninger, politik eller kontaktvej tilgængelig på deres websted (jf. oplysningspligten i tilgængelighedslovens § 35).

De otte kontroller

Kontrol WCAG-kriterium Andel sites med fejl
Intet skip-link (spring til indhold) 2.4.1 (A) 25 af 32 (78 %)
iframe uden beskrivende titel 4.1.2 (A) 13 af 32 (41 %)
Mindst ét billede uden alt-tekst 1.1.1 (A) 11 af 32 (34 %)
Manglende h1-overskrift 1.3.1 (A) 9 af 32 (28 %)
Formularfelt uden tilknyttet label 1.3.1 (A) 5 af 32 (16 %)
Skalering/zoom slået fra 1.4.4 (AA) 4 af 32 (12 %)
Manglende eller ugyldig lang-attribut 3.1.1 (A) 2 af 32 (6 %)
Manglende sidetitel 2.4.2 (A) 0 af 32 (0 %)

Billeddækningen viser det overfladiske lag

Et interessant fund peger den modsatte vej: Danske sites er generelt omhyggelige med simple alt-tekster. Af i alt 2.084 undersøgte billeder manglede kun 49 billeder alt-tekst, svarende til en dækning på 98 procent.

De 34 procent i tabellen ovenfor afspejler, at hvert tredje site har mindst ét enkelt billede uden tekst (ofte et tracking-pixel eller et dekorativt ikon), ikke at virksomhederne generelt ignorerer billedtekster.

Tilsvarende krævede kun 2 af de 32 sites JavaScript for at vise læsbar brødtekst, og 59 procent publicerer strukturerede data.

Konklusionen er tydelig: Det overfladiske syntaktiske lag er overvejende pænt vedligeholdt, og det er præcis det eneste lag, som en overfladisk gratis scanner kan aflæse. De reelle tilgængelighedsbarrierer opstår i interaktionen, navigationen og transaktionsforløbene.

Hvorfor en automatisk scanning ikke er tilstrækkelig

De 50 succeskriterier i WCAG 2.1 niveau A og AA fordeler sig således efter testmetode:

Testmetode Antal kriterier Andel af standarden
Fuldt automatisk 5 10 %
Assisteret (kræver menneskelig stillingtagen) 11 22 %
Udelukkende manuel test 34 68 %

En scanning af forsiden undersøger kun en brøkdel af de 10 procent automatiske kriterier. Den kan fange manglende labels eller syntaksfejl, men den kan ikke vurdere, om en bruger rent faktisk kan gennemføre et køb med et tastatur.

Metodiske forbehold

  • Ikke-tilfældig stikprøve: Undersøgelsen er baseret på et udvalg af 32 mellemstore og store danske virksomhedssites med digital forbrugerkontakt (lille, ikke-tilfældig stikprøve). Resultaterne illustrerer typiske mønstre i markedet, men udgør ikke en udtømmende statistisk repræsentation af samtlige danske CVR-numre.
  • Kun forsider: Scanningen blev foretaget på virksomhedernes primære forside.
  • Redaktøradgang: På cirka halvdelen af sitene kan visse fundne fejl ikke rettes udelukkende via redaktøradgang i et CMS, men kræver ændringer i skabelonkoden (lille, ikke-tilfældig stikprøve).

Rådata og reproduktion

De fulde CSV-udtræk af måledataene samt de anvendte scanningsscripts er tilgængelige for kontrol og efterprøvelse: